BOHO TRAVEL
Åben menu
  • Forside
  • Destinationer
    • Afrika
      • Tanzania
    • Asien
      • Indonesien
    • Europa
      • Danmark
      • Irland
      • Italien
      • Spanien
      • Sverige
      • Frankrig
      • Tyskland
    • Nordamerika
      • USA
  • Rejsetips
    • Is
    • Overnatning
    • Spisesteder
    • Street Art
    • Udstyr
  • Rejsetype
    • Glamping
    • Outdoor
    • Road Trip
    • Safari
    • Yoga
  • Støt rejsebloggen
  • Samarbejde
    • Samarbejde
    • Kontakt
  • Om mig
    • Min historie
    • Mit seneste aftryk
    • Mit verdenskort
    • Mine rejseplaner
    • Postkort
    • Publicerede artikler
    • Rejsetanker
    • Medieomtale
    • Kontakt
  • 10 ting du (måske) ikke vidste om mig
Rejsetanker

10 ting du (måske) ikke vidste om mig

  • Rejsebilleder

Hvem er skribenten bag rejsebloggen BOHO TRAVEL egentlig? Her får du 10 fun facts, der gør dig lidt klogere. 


1

Født i 1976 med tyren som stjernetegn og livsnyder som kendetegn. 

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af BOHO TRAVEL | Dansk rejseblog (@bohotraveldk) den 10. Apr, 2019 kl. 5.56 PDT

Is-nørd. Is-elsker. Is-afhængig. Her hos Social Foodies i København.  

2

Kun 169 cm høj, men går alligevel aldrig i høje hæle. Det ville bestemt få de korte ben til at syne længere, men det føles bare forkert. Har altid drømt om at bo i et varmt land, hvor jeg kan gå i sandaler og kjoler hele året.

3

Rejser meget, men min buckelist bliver alligevel længere og længere... Kender du det? Peru, Japan og Jordan er blot nogle af landene på min ønskeliste. Men jeg vil også gerne se mere af vores nabolande - køre langs Atlantic Highway i Norge, sejle i Skærgården i Sverige og overnatte i flere af de mange unikke og bæredygtige trætophytter i Tyskland og Skandinavien. Elsker i det hele taget at finde ukendte, særlige og grønne overnatningssteder. Som at sætte spor i ukendt land. 

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af BOHO TRAVEL | Dansk rejseblog (@bohotraveldk) den 21. Okt, 2018 kl. 1.36 PDT

Treetop Fiddan ligger på en øde ø i en norsk skovsø. Et magisk sted, hvor vi har nydt efteråret 

Se, hvor jeg har rejst i verden

4

Lever af at skrive - dog ikke af at være rejseblogger, som mange tror. Jeg er selvstændig tekstforfatter og kommunikationsrådgiver. Har været det siden 2011. Jeg elsker friheden og muligheden for at tage mit arbejde med mig ud i verden - præcis som en fri, bohemian sjæl.  

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af BOHO TRAVEL | Dansk rejseblog (@bohotraveldk) den 21. Okt, 2018 kl. 1.36 PDT

Tre af mine yndlings rejsekammerater ved Grand Canyon

Sådan støtter du min rejseblog

5

Mødte min mand, da vi begge studerede i København. Han kom fra Nordjylland og jeg fra Lolland. Under vores studier rejste vi rundt som backpackere i Asien flere gange og har også levet i udlandet sammen - jeg som studerende på Boston University og han som frivillig på et dyrehospital ejet af World Animal Protection. Nu bor vi i et stråtækt bindingsværkshus ude på landet på Fyn med vores tre børn; Ida-Marie (2005), Silje (2009) og Adam (2010).

 

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af BOHO TRAVEL | Dansk rejseblog (@bohotraveldk) den 22. Apr, 2019 kl. 12.09 PDT

 Vores familie har sommerhus i Slettestrand, som vi besøger flere gange om året. 

6

Kan ikke lide kaffe, men er i stedet en glad tedrikker. Te af frisk mynte er min absolutte favorit, men mindre kan også gøre det. Vurderer dog altid hoteller på deres udvalg af te. Bonuinfo: Foretrækker altid bobler og drinks frem for vin.
 

7

Griner højt og snakker meget, men mere introvert end mange tror.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af BOHO TRAVEL | Dansk rejseblog (@bohotraveldk) den 7. Apr, 2019 kl. 11.43 PDT


8

Den hangry type. Ikke meget pænt at sige om det.

9

Opmærksom på mit klimaaftryk som hyppigt rejsende. Jeg CO2-kompenserer for mine flyrejser og ejer efterhånden en stor mængde skov rundt i verden. Min holdning er dog, at jeg kan flytte mest på klimaproblemerne ved at være opmærksom på min adfærd i hverdagen, der trods alt fylder mest i mit liv. Derfor har vi bl.a. flere og flere kødfrie dage, er opmærksomme på at tilvælge lokale og bæredygtige produkter og ikke mindst familiens mængde af streamning. Det er meget tankevækkende, hvor meget CO2 vores fodspor på nettet fylder. Jeg har læst, at to timers Netflix dagligt året rundt svarer til en flyvetur på lidt under 400 km. Faktisk udgør vores internetforbrug 10 procent af vores elektricitetsforbrug. Av. 

Her kan du klimakompensere, hvis dit flyselskab ikke tilbyder det 

Internettet forurener lige så meget som flytrafik

 

10

Altid været B-menneske og haft solnedgange frem for solopgange som favoritter. Det er ved at ændre sig. Jeg elsker at stå tidligt op og nyde en stille start på dagen – særligt på mine rejser. En solnedgang er dog stadig mit yndlings øjeblik af de to.

 

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af BOHO TRAVEL | Dansk rejseblog (@bohotraveldk) den 5. Apr, 2019 kl. 12.55 PDT

Solopgang i Costa Brava, hvor jeg var på opgave med Nordic TB 



Læs, hvordan min rejseblog opstod

 

Del blogindlæg
6. august 2019
< Tilbage til oversigt

Modtag mit nyhedsbrev

Hej!

Mit navn er Marlene Brix. Jeg er kvinden bag tastaturet på rejsebloggen. LÆS MERE

Følg mig

Følg mine spor ude i verden og få inspiration til at sætte dine egne.

Modtag mit nyhedsbrev

Instagram

  • Skal vi tale samarbejde?
  • +45 2021 3574
  • Følg mig her
 Cookiepolitik: Læs mere