BOHO TRAVEL
Åben menu
  • Forside
  • Destinationer
    • Afrika
      • Tanzania
    • Asien
      • Indonesien
    • Europa
      • Danmark
      • Irland
      • Italien
      • Spanien
      • Sverige
      • Frankrig
      • Tyskland
    • Nordamerika
      • USA
  • Rejsetips
    • Is
    • Overnatning
    • Spisesteder
    • Street Art
    • Udstyr
  • Rejsetype
    • Glamping
    • Outdoor
    • Road Trip
    • Safari
    • Yoga
  • Støt rejsebloggen
  • Samarbejde
    • Samarbejde
    • Kontakt
  • Om mig
    • Min historie
    • Mit seneste aftryk
    • Mit verdenskort
    • Mine rejseplaner
    • Postkort
    • Publicerede artikler
    • Rejsetanker
    • Medieomtale
    • Kontakt
  • Hvornår har du sidst været med på rejsebilledet, mor?
    Yoga Rejsetanker

    Hvornår har du sidst været med på rejsebilledet, mor?

    • Familieyoga
    • Grand Canyon

    Mange mødre tager mange billeder af deres børn. Mig selv inklusive. Men husk også at træde med foran linsen. For din, børnenes og mindernes skyld.

      
    Aj, mine arme ser tykke ud...
    Aj, mit hår er fedtet... 
    Aj, min numse er for stor... 

    Årh, jeg har mange undskyldninger for at blive bag linsen, når familien står foran et kameraværdigt motiv. Og tro mig, dem er der mange af. Både undskyldninger og motiver. 

    Egentlig ELSKER jeg at tage billeder. Derfor har det også været helt naturligt, at jeg er fotografen på vores rejser. Men resultatet er derfor også, at jeg har ganske få billeder af mig sammen med resten af mine rejsekammerater. Dumt, ikke? 
     

    Tag for eksempel coverbilledet fra Grand Canyon herover. Smukt, men også næsten sørgmodigt, ikke? 
     
     
    yoga-bali/mumsinphotos-yoga-bali-bureau-brix-travel.jpg 
    yoga-bali/mumsinphotos-yoga-bureau-brix-travel.jpgNogle af mine yndlingsbilleder fra en privat yogasession på Bali. De er taget af den danske fotograf Jørn Deleuran i forbindelse med en artikel. Det er selvfølgelig ikke altid, at man har en professionel fotograf i nærheden. Pointen er dog, at jeg ER med på billedet.
     

    Kampagnen #MumsInPhotos skal stoppe mødres selvcensur

    Netop det scenarie og den stemning ramte australske Evie Farrell sidste uge.

    Evie og jeg har fulgt hinanden på Instagram et par år. Hun er en af de sjoveste, jeg kender. Masser af selvironi. Masser af ærlighed. Masser af god karma. 

    Hun har rejst rundt med sin datter Emmie i flere år - og alligevel har hun kun få billeder af datteren og hende sammen. Fordi hun syntes, at billederne var pænere uden hende. Fordi hun syntes, at hun ikke selv var tynd nok. Og jeg kan lige høre mig selv. 

    Erkendelsen gjorde hende trist, da det gik for hende, hvad det var for en virkelighed, hun havde kurateret. 
    "Why are we making ourselves invisible?"
    Evie Farrell
    Mumpack Travel 
     
    Derfor har hun nu taget initiativ til kampagnen #mumsinphotos, der allerede er nået til de nationale medier i Australien.
     
     
    yoga-bali/mumsinphotos-ricefiels-bureau-brix-travel.jpg
     
    "Want a photo?" Ofte takker jeg nej, når min mand eller andre tilbyder at tage et billede. Dels fordi, jeg ikke altid er komfortabel med det. Dels fordi, jeg synes, det ofte virker opstillet - hvilket er umådelig dobbeltmoralsk, da jeg ikke har problemer med at tage billeder af resten af familien... Det vil jeg ændre på. 
     

    Min kærlighed til mine børn er større end min numse

    Hver dag deler Evie nu billeder og beskeder fra mødre, der indrømmer, at de deler Evies og mine tanker. At vi ikke altid finder os picture perfect til et familieportræt eller har været opslugte af at forevige familien. Og fortryder det.

    Som en af Evies følgere skrev: 
     
    "My love for my kids is bigger than my bum"

    mumsinphotos-sedona-bureau-brix-travel.jpg
     
    Billedet fra Sedona er unplugged og taget af en sød, ældre amerikansk dame. Skævt som bare... men skønt!
     
    Men nu har jeg sat mig for, at jeg skal med på flere billeder. Derfor har jeg fundet kamerastativet frem og tager det med på efterårsferie i Nordjylland og Norge næste uge, så vi alle fem kan være med på flere billeder. Jeg vil dele nogle under hashtagget #mumsinphotos.  

    Hvad med dig? Vil du deltage i missionen? 

    Du kan følge mig og resten af Brixfamilien her 
    Du kan følge Evie og Emmie her

     
    Yogabillederne er taget af Jørn Deleuran
     
    Del blogindlæg
    12. oktober 2018
    < Tilbage til oversigt

    Modtag mit nyhedsbrev

    Hej!

    Mit navn er Marlene Brix. Jeg er kvinden bag tastaturet på rejsebloggen. LÆS MERE

    Følg mig

    Følg mine spor ude i verden og få inspiration til at sætte dine egne.

    Modtag mit nyhedsbrev

    Instagram

    • Skal vi tale samarbejde?
    • +45 2021 3574
    • Følg mig her
     Cookiepolitik: Læs mere