BOHO TRAVEL
Åben menu
  • Forside
  • Destinationer
    • Afrika
      • Tanzania
    • Asien
      • Indonesien
    • Europa
      • Danmark
      • Irland
      • Italien
      • Spanien
      • Sverige
      • Frankrig
      • Tyskland
    • Nordamerika
      • USA
  • Rejsetips
    • Is
    • Overnatning
    • Spisesteder
    • Street Art
    • Udstyr
  • Rejsetype
    • Glamping
    • Outdoor
    • Road Trip
    • Safari
    • Yoga
  • Støt rejsebloggen
  • Samarbejde
    • Samarbejde
    • Kontakt
  • Om mig
    • Min historie
    • Mit seneste aftryk
    • Mit verdenskort
    • Mine rejseplaner
    • Postkort
    • Publicerede artikler
    • Rejsetanker
    • Medieomtale
    • Kontakt
  • Isanmeldelse: Konnerup & Co på Fyn byder på intens og økologisk chokoladeis
Danmark Is Staycation

Isanmeldelse: Konnerup & Co på Fyn byder på intens og økologisk chokoladeis

  • Isanmeldelse
  • Fyn
  • Økologisk
  • Inspiration

Konnerup & Co er uden tvivl et sted for enhver chocoholic. Om sommeren kan du også nyde chocolateriets hjemmelavede is med mælk fra fynske og økologiske køer. 


I en chokoladebrun bygning på den sydfynske og naturskønne Margueritute ligger Konnerup & Co. Bygningen huser både chokoladeproduktion og en kombineret butik og café, hvor du altid kan gøre et fornuftigt pitstop på din tur til Fyn. I sommermånederne fremstiller de også hjemmelavet is. 

Hvordan smager isen fra Konnerup & Co? 

Forventningerne til en chokoladeis er af gode grunde store, når man ved, at der står en chocolatier bag. Henrik Konnerups kvalitetssans skuffer dog heller ikke.

Chocoladeisen med 70% chokolade fra Tanzania syner umiddelbart ikke af intens chokolade, da farven er meget lys. Men smagen er fuld af rå power og karakter og har en dejlig cremet konsistens. Det er dog ikke en is, du bare slubrer i dig på grund af den kraftige smag. Den skal nydes lige så stille - måske med en kop kaffe, som også kan købes her.  

Konnerup & Co serverer is i bæredygtig og CO2 neutral emballage

Chokoladeisen fra Konnerup er udviklet af den passionerede chocolatier Henrik Konnerup

Vi vælger at kombinere med en kugle passionsfrugt, som er dejlig frisk og syrlig og ikke i nærheden af at være syntetisk, som man ofte kan være uheldig med, når man ikke bor i et land, hvor frugterne gror. Konsistensen er dog slet ikke så cremet som chokoladeisen. 

Køb endelig en flødebolle til den anden hånd og få en ekstra bid af himlen. Det er nok en af verdens mindste flødeboller, men en af mine absolutte favoritter. Overtrækket er også her 70% chokolade med en ren og intens smag, der står i god kontrast til skummet og den søde bund af mandler og praline. Skummet har en lysebrun farve, fordi der er brugt rørsukker i stedet for den klassiske hvide sukker. På toppen er der hakkede og ristede kakaobønner. Yum! 

BONUSTIP: Hvis du kommer om tirsdagen, er flødebollerne frisklavede.


Konnerup & Co har få siddepladser, hvor du kan nyde chokolade, chokoladeis og kaffe

Der er få siddepladser i caféen under Corona. Her kan du nyde chokolade, is og kaffe - og der er altid smagsprøver! 
 

Hvordan er isen fremstillet hos Konnerup & Co? 

Isen bliver fremstillet få meter fra ismontren, der byder på ni varianter i alt. Chokoladeisen har selvfølgelig en fast plads i sortimentet. Det samme gælder den populære lakridsis. Derudover er der altid is med frugter og bær alt efter sæson og udvalg hos de lokale naboer. 

"Isen er fremstillet af økologisk mælk fra Jørns køer oppe i Gundestrup - og så med en lille smule fløde," smiler ekspeditricen. 

BONUSTIP: Jørn Hoff står bag Gundestrup Mejeri, hvor du kan købe rygeost og hjemmebrygget øl. Øllet indeholder biprodukter af valle fra osteproduktionen. Den eneste af sin slag i Danmark - og måske oplagt at sætte på ostebordet i stedet for den traditionelle rødvin? Butikken har åbent torsdag til lørdag. Læs mere på mejeri-bryg.dk
 

Hvad koster isen hos Konnerup Chocolatier? 

1 kugle is 25 kr. 
2 kugler is 35 kr. 
3 kugler is 45 kr. 

500 ml. is 75 kr. 

Hvor mange kugler is vil jeg give Konnerup Chokolade? 

Jeg giver Konnerup & Co 4 ud 5 kugler. For at få den 5. kugle skulle konsistensen i begge smagvarianter have været mere lig hinansen. 

Jeg er desuden begejstret for, at isen bliver serveret i et bæredygtigt papbæger. Al pap emballage i bionedebrydeligt og Cradle to Cradle certificeret. Sådan. 


Konnerup & Co forhandler flere fynske specialiteter blandt andet cider fra Bryggeriet Æ

Konnerup & Co forhandler flere fynske specialiteter. Blandt andet cider fra mikrobryggeriet Æ i Svendborg.  

 

VÆRD AT VIDE 

Åbningstider 
Mandag til fredag kl. 10-17.30 
Lørdag kl. 10-14
Søndag lukket 


Adresse 
Svendborgvej 399 
5600 Faaborg 

 

Del blogindlæg
20. juli 2020
< Tilbage til oversigt

Modtag mit nyhedsbrev

Hej!

Mit navn er Marlene Brix. Jeg er kvinden bag tastaturet på rejsebloggen. LÆS MERE

Følg mig

Følg mine spor ude i verden og få inspiration til at sætte dine egne.

Modtag mit nyhedsbrev

Instagram

  • Skal vi tale samarbejde?
  • +45 2021 3574
  • Følg mig her
 Cookiepolitik: Læs mere