BOHO TRAVEL
Åben menu
  • Forside
  • Destinationer
    • Afrika
      • Tanzania
    • Asien
      • Indonesien
    • Europa
      • Danmark
      • Irland
      • Italien
      • Spanien
      • Sverige
      • Frankrig
      • Tyskland
    • Nordamerika
      • USA
  • Rejsetips
    • Is
    • Overnatning
    • Spisesteder
    • Street Art
    • Udstyr
  • Rejsetype
    • Glamping
    • Outdoor
    • Road Trip
    • Safari
    • Yoga
  • Støt rejsebloggen
  • Samarbejde
    • Samarbejde
    • Kontakt
  • Om mig
    • Min historie
    • Mit seneste aftryk
    • Mit verdenskort
    • Mine rejseplaner
    • Postkort
    • Publicerede artikler
    • Rejsetanker
    • Medieomtale
    • Kontakt
  • Rejsebudget: Hvad koster det at rejse på safari i Afrika?
  • Rejsebudget: Hvad koster det at rejse på safari i Afrika?
Afrika Tanzania Overnatning Glamping Safari

Rejsebudget: Hvad koster det at rejse på safari i Afrika?

  • Glamping
  • Inspiration
  • Naturoplevelser
  • Rejs med børn
  • Rejsebudget
  • Safari
  • Sov i naturen

Indeholder reklamelinks

Det er ikke billigt at rejse på safari. Men du kan spare flere tusinde kroner ved at booke din safarirejse på egen hånd. Se vores rejsebudget til Tanzania - og få en rabatkode til luksussafari i Serengeti Nationalpark.

Der er ikke kun på grund af de unikke og enestående oplevelser, at safari hører til kategorien af drømmerejser. Prisen på en safaritur brøler ofte lige så højt som løverne på savannen. Derfor bliver sådanne rejser ofte ved tankerne. 

Heldigvis kan du barbere en del af prisen, hvis du har mod på at booke din rejse på egen hånd - uden at skulle bo på simple hoteller eller gå på kompromis med kvaliteten af din safarioplevelse. I denne guide deler jeg min smutvej til en billigere safari, som vi kombinerede med zen på Zanzibar. 

tanzania-safari/rejseblogger-marlene-brix-safari-i-tanzania.jpg

Glamping og safariliv i Serengeti Nationalpark. Foto: Ida-Marie Brix 


Overrasket over rejsebureauernes prisniveau

Som familie på fem er vi vant til, at der skal trykkes ekstra på lommeregneren. Derfor gør vi os altid umage med at finde tilbud og kampagner på fly og overnatning og booker alt selv, så vi får høj kvalitet til lav pris. Denne gang var det dog ikke min plan at booke på egen hånd. Dels fordi jeg ikke havde erfaring med safari og dels ikke havde tiden til den nødvendige research. Jeg var derfor villig til at betale for rejsebureauernes viden og service. Det var indtil, at priserne begyndte at tikke ind i indbakken...

Jeg fik kun et enkelt tilbud på under 100.000 kroner. Der bestod safarien på blot to dage til Mikumi Nationalpark og ikke til Serengeti Nationalpark og Ngorongoro Naturreservat, som vi drømte om at besøge. Derudover foregik overnatningen i et mellemklasse lodge uden for nationalparken, hvilket ville inkludere en del timers ekstra kørsel. Ikke det bedste med børn ombord. 

På tilbuddene over 100.000 kroner var overnatningerne igen typisk uden for nationalparkerne eller kun til en af de to nationalparker, som vi gerne ville opleve. Nogle steder skulle vi endda sove i to forskellige telte og med opredning på gulvet til den femte person. Ikke just hvad jeg forventede af en rejse i det prisleje. 

Sådan sparer du penge på en luksussafari 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er fan af Instagram og i høj grad bruger det sociale medie til at finde inspiration til nye rejsemål og nye gemmesteder i natur eller by. En dag opdagede jeg de smukkeste billeder fra Asanja Africa. Og så var jeg forelsket. Her var luksuriøse safaritelte med plads til hele familien. Her var middag med hvid dug og bobler under stjernerne. Og her var frem for alt de skarpeste billeder af elefanter, løver og resten af The Big Five. 

Tjekliste: Er mit barn klar til at rejse på safari i Afrika?


Luksussafari Glamping Asanja Africa

Bålhygge er et fast aftenritual hos Asanja Africa Grumeti Camp. Foto: Asanja Africa 


Jeg fandt hurtigt ud af, at Asanja Africa består af tre Luxury Tented Camps i Serengeti Nationalpark i det nordlige Tanzania. Alle er opført efter No Trace-princippet, så der ikke er blevet fjernet så meget som en gren under tilblivelsen. Endnu et plus.

Jeg kunne dog også se, at prisniveauet for det 5-stjernede safarilodge som ventet var i den høje ende. Men sammenholdt med vores øvrige tilbud, virkede det ganske fornuftigt. Jeg sendte en forespørgsel på tre overnatninger afsted og fik et høfligt og informativt svar samme dag. Prisen var bestemt ikke afskrækkende, da jeg så, hvad vi fik med i prisen - private gamedrives efter vores ønsker, eksklusive middage i måneskin og meget mere.

Jeg spurgte til muligheden for at udvide med ekstra dage i Ngorongoro eller Tarangire. Det blev dog hurtigt klart, at parkernes gebyrer fik det til at løbe lidt af sporet. (Se mere info nederst). Derfor nøjedes vi med en ekstra dag i Ngorongoro og fik dem til at booke Sopa Lodge, der ellers var udsolgt, når jeg klikkede ind på hotellets hjemmeside. Tip! Book gerne et år før afrejse - vi bookede 10 måneder før. Det gælder naturligvis også fly. Vi fandt den bedste pris hos DTF Travel (reklamelink), hvor du som bonus optjener 250 kroner pr. booking.

Udsigten over krateret i Ngorongo Naturreservat fra Sopa Lodge

Udsigten fra Sopa Lodge over vulkankrateret i Ngorongoro Naturreservat. Foto: Adam Brix 

Endelig spurgte jeg til muligheden for at flyve ud til Zanzibar direkte fra Serengeti frem for at skulle køre tilbage til vores udgangspunkt i Kilimanjaro lufthavn - en tur på mindst seks timer. Det kunne de også hjælpe med at booke, og vi valgte at gøre det, da meromkostningen var knap 2000 kr. for os alle. Vi skulle stadig køre halvanden time hen til airstrippen, men det var en stor oplevelse at lette fra Serengetisletten og senere vinke til Kilimanjaro - og vi sparede dermed også en halv dag på at rejse. Tjek priser og afgange hos Precision Air

På den måde fik jeg altså både en personlig betjening og individuel rådgivning som i et rejsebureau og en seriøs opgradering af faciliteter - til en billigere pris. Psst! Jeg har fået lov til at give en rabatkode til Asanja Africa til mine læsere. Den finder du nederst i artiklen. 

Den første nat i Arusha og opholdet på Zanzibar bookede vi blot via booking.com. Der veg vi uden om det hypede nord og valgte istedet en luksusvilla på den sydøstlige del af øen. Her oplevede vi det lokale og uturistede liv - som Thailand og Bali i starten af 90erne. Vi boede her (reklamelink). Overvej eventuelt også dette bæredygtige hotel (reklamelink).


Vores rejsebudget til Tanzania  

Udgifter til transport

DKK

5 flybilletter med Türkish Airlines inkl. bagage, mad og pladsreservation

19.420

Privat minivan fra Kilimanjaro lufthavn til hotel i Arusha

345

5 flybilletter med Precision Air fra Seronera Airstrip i Serengeti til Zanzibar

10.100

Privat minivan t/r lufthavn til hotel på Zanzibar

655

 

 

Udgifter til overnatning og safari

 

1 nt. Arusha: Meru View Lodge. Inkl. morgenmad. Familieværelse. 

1.422

1 nt. safari i Ngorongoro: Sopa Lodge. 2 værelser med udsigt. Inkl. helpension, vand, kaffe og te. 

8.145

3 nt. safari i Serengeti: Arusha Africa Grumeti Camp. Inkl. helpension, entrance fee til Serengeti og Ngoronogo, gamedrive og privat bil og guide i 5 dage. Gratis vand, varme drikke og forfriskninger 24-7.

33.908

6 nt. badeferie på Zanzibar: Jambiani Villa. 1 villa med to soveværelser og havudsigt. Inkl. morgenmad. Gratis vin og frugt ved ankomst. Gratis vand på værelset.

16.568

 

 

Udgifter til øvrige oplevelser

 

Besøg i masailandsby uden for Arusha 

345

Snorkeltur med sejlbåd til revet uden for Jambiani

276

Privat minivan t/r til Paje Beach to dage

138

Privat minivan t/r Michamvi Beach

276

 

 

Totalt

91.598

I alt pr. person

18.320

  

Øvrige udgifter 

Det forventes, at du betaler ca. 5-10 USD pr. pers. pr. dag til din guide på safari.

En hovedret på en god restaurant koster 75-100 kr. Sodavand 10-15 kr. Øl 20-30 kr. 

Souvenirs varierer som vanligt efter din evne til at forhandle. Vi købte armbånd til 10 USD pr. stk. i en Masilandsby. Til sammenligning gav vi 4 USD på stranden på Zanzibar.

Husk også at tjekke krav til vaccinationer før afrejse hos din læge. Du kan ikke blive vaccineret for gul feber, hvis du er fyldt 60 år - så udskyd ikke din safarirejse for længe. Derudover bør du tage malariamedicin, hvis turen går til Serengeti Nationalpark. 

Visum koster 50 USD pr. pers. som skal betales i kontanter ved ankomst i lufthavnen. Du kan også blot ansøge og betale hjemmefra online.

 

Værd at vide om priserne på safarioplevelser i Tanzania

Bæredygtighed er et vigtigt element for nationalparkerne i Tanzania. Derfor er gebyrerne også høje for at kunne beskytte dyrelivet bedst muligt og begrænse adgangen af gæster.

Billetpriserne til nationalparkerne varierer fra park til park. Arusha og Manyara er nogle af de billigste i den nordlige del af Tanzania. Serengeti og Ngorongoro de dyreste. Som eksempel betalte vi 509 USD for adgang for to voksne, tre børn, en bil og en guide i 24 timer. Du må ikke køre i krateret uden en guide. 

Se priser og anden info på tanzaniaparks.go.tz

Sorte næsehorn i bunden af krateret af Ngorongoro Naturreservat Tanzania

Vi var så heldige at opleve tre sorte næsehorn i Ngorongorokrateret i Ngorongoro Conservation Area


Rabatkode til eksklusiv safari med Asanja Africa 

Jeg har fået lov til at give mine læsere en rabatkode på 5% til Asanja Africa. Ved at skrive BOHO TRAVEL i kontaktformularen får du hurtigt en rabat på flere tusinde kroner. 

Du finder kontaktformularen her 
 

Køber du dine guidebøger med rabat? 

Hos saxo.com kan du spare mange penge på dine guidebøger. Ikke mindst, hvis du opretter dig som medlem. Medlemsskabet er gratis de første 30 dage. 

Turen går til Kenya og Tanzania (reklamelink) 
Lonely Planet Tanzania (reklamelink)

Læs også: Tjekliste: Er mit barn klar til at rejse på safari i Afrika?


Rejsetidspunkt februar 2020

 

Del blogindlæg
26. februar 2020
< Tilbage til oversigt

Modtag mit nyhedsbrev

Hej!

Mit navn er Marlene Brix. Jeg er kvinden bag tastaturet på rejsebloggen. LÆS MERE

Følg mig

Følg mine spor ude i verden og få inspiration til at sætte dine egne.

Modtag mit nyhedsbrev

Instagram

  • Skal vi tale samarbejde?
  • +45 2021 3574
  • Følg mig her
 Cookiepolitik: Læs mere