CW Pencil Enterprise i New York er et must for dig, der gerne vil opleve et lille analogt mekka på Manhattan.
Bemærk: Ny lokation - stadig i Lower East Side. Se adresse nederst.
Psst! Opdateret med tip til flere stationery butikker nederst.
Egentlig ender jeg i den yndigste blyantbutik i New York ved et tilfælde. Jeg er taget til Lower East Side for at skrive om Café Henrie, der ligger ved siden af. Men på gåturen videre mod Brooklyn Bridge spotter jeg vinduet med blyanter, blyanter og blyanter.
Jeg elsker at købe blyanter med hjem fra rejser - de vejer ingenting, bringer gode minder og er et must i min hverdag til at tage noter som tekstforfatter og journalist.
Men jeg kunne let have passeret denne butik uden at opdage det. Facaden er nemlig ikke meget bredere end mit skrivebord derhjemme.
Jeg rejser ofte med mine børn. Her er det Ida-Marie (tv) og Silje, der jagter skrivegrej til penalhuset
Blyanter fra hele verden. And then some.
Shanson fra Pakistan. Kitaboshi fra Japan. Viking fra Danmark. De er der allesammen. I alverdens farver og former. Sirligt side om side. Og notesbøger. Åh, jeg elsker også notesbøger!
Ekspedienten har set mit flakkende blik og spørger, om hun kan hjælpe mig. Faktisk har jeg lyst til at købe hele striben. Og i forhold til et par stiletter fra Christian Louboutin lyder det som et fornuftigt køb i mit hoved.
"What do you want to use your pencil for?"
Skal man virkelige nøjes med en, når jeg at tænke. Og så starter nørderiet. Snak om grafit, greb og hårdhed.
Vidste du for eksempel, at der slet ikke bly i en blyant, men derimod pulveriseret grafit og ler? Derfor handler det om at finde den rette kombination af de elementer, så blyanten mather dine hænder og dit skrivebehov.
Jeg kigger videre i butikken og kan ikke dy mig for at spørge, om man overhovedet kan leve af at sælge blyanter?
Åbenbart.
Butikken havde 20.000 kunder sidste år. Og flowet af kunder er stigende, selvom vi mennesker er afhængige af teknologi som aldrig før. 70 procent af kunderne køber dog paradoksalt nok de analoge varer online, men mange af de faste kunder er lokale kunstnere, forfattere og designere, der foretrækker dialogen med eksperterne.
Bestselleren er en Blackwing 602 fra New York
En reproduktion af den berømte blyant fra Eberhard Faber i New York fanger mit blik. Kendt for sit ikoniske flade design. Jeg tager to. En i grå og en i sort. Og føler mig pludselig velovervejet og nøjsom.
The Best Pencil Ever Made
Derefter udvælger jeg to nostalgiske blyanter i sort højglans. De er fra Musgrave i Tennessee i NEWS udgaven og derfor musthave for journalisten - lige som blyanten af genbrugte aviser er det. Den er også Made in USA - and just made for me! Ekspedienten fortæller, at de forskellige lag af avisen kommer til syne, når blyanten bliver spidset. Så bliver det ikke mere poetisk, vel?
Hvis jeg ikke stod i en butik, der var baseret på simple living og bæredygtige tanker, havde jeg grådigt grebet dem alle sammmen. Men jeg stopper. Når jeg har valgt mig en notesbog, selvfølgelig.
Newspaper Pencil (th) fra Musgrave i Tennessee, der har produceret blyanter siden 1916
Min nye blyantpushers egne favoritter
Ekspedienten siger, at de også sælger custommade blyanter med kundens ønskede tekst. Teksten bliver trykt på en stempelmaskine fra 60erne [Indsæt billede af savl ved mundvigen].
Prisen starter på tre dollars pr. styk og afhænger blandt andet af antal og dine krav til farve og tekst. Det må blive næste gang, for jeg kan mærke, at familien tripper og gerne vil videre. Jeg kan dog ikke friste mig til lige at høre, hvad butikkens egne favoritter er. Det virker som en umulig opgave: "Because we love them all!" Selvfølgelig. Men jeg får alligevel snakket mig frem til et resultat:
Sirlig indpakning i min yndlingsfarve
Der er noget næsten terapeutisk ved at arbejde med et så simpelt redskab som en blyant. Uanset, hvor hurtigt teknologien udvikler sig, bliver den på en eller anden vis aldrig forældet.
Tiden står også næsten stille, da ekspedienten går i gang med at pakke mine blyanter og min valgte notesbog ind. Forestil dig scenen fra stormagasinet i Love Actually, hvor Rowan Atkinson (Mr. Bean) pakker en gave ind. Så er du der næsten.
"Enjoy your pencils!" siger ekspedienten og overrækker mig til sidst en pose i gult genbrugspapir. Med blyant på.
"Ohh yes I will!"
Psst! Se flere tips efter billederne
ADRESSE
CW Pencil Enterprise
15 Orchard Street
New York
NY 10002
ÅBNINGSTIDER
Søndag og Mandag: 12-19
Tirsdag-Lørdag: 11-19
PRISNIVEAU
Billigt
BEMÆRK
Du kan også shoppe online fra Danmark: Hjemmeside
Vil du have flere tips til butikker med godt skrivegrej i New York?
Amerikanerne er vilde med stationery - det hedder skriveartikler på engelsk. Det gælder naturligvis også i New York.
The Gentleman Stationer har skrevet en guide til Top Five Stationery Shops In New York - hvor du blandt andet finder CW Pencil Enterprise på listen.
Kan du lide Marc Jacobs? Så skal du helt sikkert forbi BOOKMARC NY i West Village. Her sælger designeren bøger, notesbøger og skriveartikler - flere med sit logo - for få dollars.
Adressen er 400 Bleeckerstreet - en gade du i det hele taget skal notere dig, hvis du elsker at shoppe i små og skæve butikker eller har brug for en pause på en café.