En midlertidig kunstinstallation af Ugo Rondione er så usædvanlig, at både bloggere og kunstinsteresserede flokkes til de neonfarvede skulpturer uden for Las Vegas.
Bare rolig. Du har ikke drukket for mange kulørte drinks på casinoet i Las Vegas, hvis du pludselig ser syv neonfarvede søjler stå ude i den flade ørken på din vej mod Los Angeles på Innerstate 15.
Der er gratis parkering ved stien, der fører hen til kunstværkerne. Det tager cirka 5 minutter at gå derhen.
Seven Magic Mountains er navnet og skabt af den schweiziske og internationalt anerkendte kunstner Uno Rondione. Det er dog første gang, at han har opført et kunstværk i det fri. Måske bliver det også den sidste, da projektet med dette stykke land art næsten var ved at blive dræbt af bureaukrati. Jeg er dog komplet forelsket i kunstværket og håber, at han har mod på at sætte flere aftryk rundt omkring i verden.
Nevadas nye attraktion ligger i Ivanpah Valley 10 miles syd for Las Vegas.
Tanken bag Seven Magic Mountains
Søjlerne måler næsten ti meter hver og består af store kalksten, som Ugo har hugget ud af klippestykker kort derfra.
Stenene refererer til de stentårne, som rejsende i gamle dage brugte til at markere ukendte territorier på deres færd. Endnu en grund til at elske kunstværket som rejsenørd.
Farverne minder mig om pop art og skaber en skøn kontrast til det tørre ørkensand. Netop arbejdet med kontraster var også vigtig for Ugo:
Seven Magic Mountains elicits continuities and solidarities between human nature, artificial and natural, then and now.
Ugo Rondione
sevenmagicmountains.com
Oplev Seven Magic Mountains inden de forsvinder
Seven Magic Mountains stod færdig i 2016 og var i første omgang kun planlagt til maj 2018. Efter en enorm interesse for installationen er åbningstiden forlænget. Seneste melding er, at installationen forbliver indtil slutningen af 2021. Herefter bliver den måske flyttet ind til Las Vegas Downtown, der har en stærk tradition for street art i farverige Art District.
Der er fri adgang døgnet rundt. Selv foretrak jeg et besøg i dagtimerne trods heden i ørkenen, da der findes en del giftige klapperslanger derude. Men hvad gør man ikke for en very instagramable oplevelse?
Vil du se en video også?
Jeg har lagt en video på min profil på Instagram, der viser, hvordan det ser ud, når du ankommer til kunstinstallationen fra Las Vegas. Et ret specielt syn.