Vesterbro er fuld af trendy originaler, ukonventionelle udtryksformer, socialøkonomiske butikker, økologiske caféer og en stærk stolthed over at have adresse i det tidligere hårde arbejderkvarter.
Hvis du tager toget til Københavns Hovedbanegård og begiver dig mod Halmtorvet på Vesterbro, bliver du mødt af et krydsfelt af moderigtige typer og pæne, brostensbelagte og grønne alléer. I dag. For sådan har det bestemt ikke altid været.
Jeg kan huske, da jeg som teenager første gang skulle med min skoleklasse til København i slutningen af 1980'erne. Jeg kom fra Lolland, og storbyens tempo, lys og omfang var overvældende i sig selv. Men vi havde sunget med på Barndommens Gade, var vokset op med Sonja fra Saxogade i fjernsynet og havde hørt om det hårde liv på Vesterbro i medierne, så vi begav os nysgerrigt derhen.
Jeg trak ikke vejret mange gange, da vi gik ned af Istedgade og Halmtorvet. Neonfarvede sexbutikker, hærgede prostituerede, brugte kanyler og flere arrestationer mødte vores jomfruelige øjne. Turen blev meget kort.
Vesterbro minder om Williamsburg
Bydelen begyndte en transformation i midten af 1990'erne, og er i dag et de mest populære kvarterer at bosætte sig i i København. Der er stadig nogle få sexbutikker og prostituerede tilbage. Men du noterer dem kun, hvis du virkelig ønsker at zoome ind på dem.
Makeoveren af Vesterbro griber ikke kun om klientellet.
Kvarteret er blevet en hub for kreativitet, hvor gavle, facader og lygtepæle bliver brugt som lærred. Tilfældige streger og sirlig grafik af kendte og ukendte kunstnere. Side om side med unika butikker og trendy caféer, der serverer havremælk i kaffen.
Vbro (lokal lingo for bydelen) minder mig på flere måde om Wlliamsburg og Brooklyn i New York med sin farverige street art. Og pudsigt nok er der også flere kunstnere netop derfra, som har sat deres signatur på bydelens kanvas.
Graffiti ved Lithauens Plads på Vesterbro (tv)
Vesterbro er en af verdens mest hippe bydele i følge Lonely Planet
Lonely Planet har lavet en liste over, hvilke cool kvarterer du skal besøge lige nu.
Vesterbro er nummer fire på listen. Kun slået af Borgo San Frediano i Firenze, Seongsu-dong i Seoul og The Triangle i Lissabon.
Læs guiden: 10 of the wold's coolest neighbourhoods to visit right now
Kødbyen og gaderne omkring har en kreativ samling af spisesteder, gallerier og natklubber
Spis og drik på prisvindende Mad & Kaffe
Hvis du drømmer om at genoptage eller starte en samling af retrovenlige vinylplader, kan jeg anbefale dig at svinge forbi fusionsbutikken Sort Kaffe & Vinyl på Skydebanegade 4 mellem Istedgade og Halmtoret. De få kvadratmeter er enormt hyggelige og definitionen af hipster - ført an af ejeren Christian Rygaard med stort fuldskæg, sorte briller, sort sixpence.
Hvis du foretrækker at sidde ned og drikke din koffein, kan jeg anbefale Mad & Kaffe på Sønder Boulevard 64. De har vundet prisen som byens bedste café i 2015 og 2016 og var nomineret til byens bedste brunch i 2017. Selv er jeg især begejstret for deres hjemmelavede limonade med ingefær og lime, der har tilpas bid, men dejligt læskende efter en gåtur eller cykeltur i gaderne. Kan også anbefale deres velkrydrede chili con carne og saftige
Limonade fra Mad & Kaffe på Sønder Boulevard. De har også en filial på Amager.
Matcha-trenden er ikke kun forbeholdt New York. Vesterbro var først med en Matcha-bar i Danmark.
Foreningen Settlement vil danne uhomogene fællesskaber
Vesterbro er blevet mere instagramable. Vesterbro er blevet mere poleret. Og netop det, har fået en gruppe vesterbrogensere til at danne foreningen Settlementet. De vil vil gerne skabe uhomogene fællesskaber som et modtræk til, at mange af bydelens borgere ligner hinanden.
Tanken er, at det skaber mere sammenhold, hvis Vesterbro stadig er et sted for top og bund.
Personligt synes jeg, at Vesterbro har fundet en fin balance nu. Her er plads til skæve orginaler og dedikerede feinscheckere, kreativ street art, socialøkonomiske butikker, skønne spisesteder og frem for alt et urbant liv med en god stemning. Derfor får Vesterbro min gode anbefaling til en weekendtur - og meget gerne en cykeltur eller gåtur.
Streetart og sammenhold på Saxogade
Skilt med alternative åbningstider i secondhand-butikken Den Anden Haand på Vesterbrogade